onsdag den 18. november 2015

ARoS artikel

ARoS Aarhus Kunstmuseum er et kendt kunstmuseum placeret i Århus. ARoS har dog været undervejs længe. Museet startede som Aarhus Kunstmuseum tilbage i 1858, hvor det var meningen at det ’almene’ folk skulle komme som publikum og blive mere oplyst og dannede. Aarhus Kunstmuseum flyttede derefter til et større hus i forbindelse med Universitetet. Da museet blev ved med at vokse sig større, tænkte man tilbage i 1980, at museet skulle have sin helt egen bygning ikke i forlængelse af hverken Universitet, musik huset eller noget andet, det skulle være en bygning for sig selv.
I 2004 blev det ARoS, vi kender i dag, åbnet. ARoS indeholder både nationale og internationale værker, det store udvalg tiltrækker også det nationale og det internationale publikum.

Arkitekturen på ARoS betegnes typisk meget internationalt pga. af sine hvide buede vægge. Arkitekturen er et værk i sig selv. I midten af bygningen har de en stor trappe, som skal føre publikummet, fra etage til etage i selvvalgt rækkefølge. Det er en af de ARoS har haft stor vægt på at publikummet selv skal bestemme rækkefølgen for oplevelsen af værkerne, der skal ikke være en bestemt rute.  Det første års tid var der ikke sat skilte op, af samme grund. Der skulle ikke være en bestem rute man skulle følge. Da det ikke helt fungerede uden skilte, da folk blev mere forvirret af det, satte man ligeså stille skilte op til toiletter, billetkøb, garderobe osv.

Da vi besøgte ARoS d. 5 november var der udstilling med Monet. Derfor har jeg valgt at fortælle lidt om det værk af Monet som hedder ’Åkander’. Maleriet forestiller åkander i en sø eller lign. Vandet er blikstille og åkanderne flyder, med blomsterne blomster. Billedet er meget fredfyldt, og det er også en af grundene til at billede faldt i øjnene på os, da vi gik rundt på udstillingen. 



Boy er en af kendetegnene for ARoS, hvilken har været meningen helt fra start. Han blev købt til museet, for at folk havde noget at huske ARoS på. Han er lavet af kunstneren Ron Mueck, og forestiller en dreng siddende i hug. Boy er en kæmpe figur der er 4,5 meter høj, og vejer 500 kg. Kunstneren har først lavet en ler model af Boy, som har taget 8 måneder at lave. Derefter blev Boy støbt i fuld figur i glasuld.
Boy kan fortolkes på mange måder, alt efter hvilken vinkel man ser ham fra. Boy har mange ansigtsudtryk, alt efter fra vinkel man ser ham. Bagfra ser han meget sammenkrympet ud og bange, da han skjuler sin mund. Hvis man kommer ind under ham, og man kan se hans mund, er der et ile skjult smil gemt.

Han er meget realistisk, og detaljeret. Hvert enkelt hår er sat på, og rynker på albuerne, for ham til at fremstå som en rigtig dreng. Boy er et meget fuldført værk, og har fået meget opmærksomhed fra alverdens lande.


Regnbuen på ARoS er et meget iøjnefaldende værk, og som er en af de ting der kendetegner ARoS. Det er et rum der skaber et overblik over Århus by. Det er et rum der nærmest udvisker grænserne, mellem indenfor og udenfor. I regnbuen er man selv en del af værket, man træder ind i det. Regnbuen er et sanseværk, og man sætter de fleste sanser i gang ved at bevæge sig igennem regnbuen. Der lyder et ekko i regnbuen hver gang man går, og farverne ændres for hver anden meter man går. Regnbuen kan også symbolisere noget inden for kristendommen og Nordisk mytologi. Regnbuen kan symbolisere skabelsens pragttegn, inden for kristendommen og Nordisk mytologi, og et ønske om noget. 

tirsdag den 10. november 2015

Romantikken 1800-1850

"Det gode, det sande, og det skønne" Det var idealerne for perioden romantikken. Her gjaldt det om at få den håndgribelige verden ind i billederne. Malerierne skulle være så realistiske som mulig, og helst vise den skønneste side af Danmark. Der var kærlighed til fædrelandet, og nationen blev samlet.
Kunstnerne begyndte at blive anerkendt for deres værker, og begyndte at tjene penge på det. Kunstnerne blev alle uddannede i København, og alle blev næsten undervidst af Eggersberg som i dag er meget kendt for romantikkens billeder, også kaldet guldalderen.

De fleste billeder fra romantikken viser Danmark fra den flotteste side, og det er typisk naturen den afsåpejler. Billederne blev dog ikke nødvendigvis malet udenfor. Der blev, om sommeren, lavet skitser af planter, dyr og andre ting, om vinteren rykkede malerne så indenfor, og satte skitserne sammen til malerier. Lundbye er en anden meget kendt guldalder maler.

I guldalderen begyndte man at arbejde mere med perspektiv. Der blev arbejdet meget med farve-, overlapning- og størrelses perspektiv, så det hele blev mere realistisk end billederne i middelalderen.

Middelalder kunst 700-1050

Middelalderens kunst er malet på en flad overflade. Der er ingen skygger, fordi de er flade, og de brugte ikke nogle former for perspektiv. Billederne er typisk meget symbolske, det er ikke så meget billedet der fortæller en historie, men mere indholdet. Værkerne er typisk meget religiøse, og ar en religiøs baggrund  eller noget der referere til religion. Malerierne eller værkerne er typisk lavet på en væg, bogside, et tapet eller ligende. Man skulle kunne se kunsten alle steder, og man havde ikke plads til at hænge malerier op. Kunst blev gjort til en hverdagsting, så man kunne finde kunsten alle steder.

Billedernes skabere blev der ikke lagt mærke til, de blev set som håndværkere. Deres eneste job var at lave billederne, så billederne kunne oplyse almindelige mennesker om biblens fortællinger. På værkerne er der typisk guld i baggrunden, det skulle symbolisere den evige guddommelige himmel.

Værkerne er typisk inddelt i rammer, som man også kan se på ovenstående billede. De er delt ind som en altertavle, og igen der bruger man det meget religiøse. Derfor var billederne også tit i kirker, klostre og andre religiøse steder. i de mange rum (rammer) foregår en handling, de forskellige billeder i de forskellige rammer fortæller en historie. Dem der typisk bliver fortalt om i disse historier er Jomfru Maria, Jesus eller ligende religiøse figurer.