Farvecirklen

Farvecirklen er basis for alle farver. De tre primær farver kan laves om til alle farver. I Cirklen har vi inderst de tre primære farver. De primære farver er grundfarverne, og ud fra dem kan man blande alle slags farver - undtagen de akrome farver som ligger uden for farvecirklen. Uden om dem er de tre sekundær farver. Så man starter inderst og blander så får man de ydre farver.

Farver kan være med til at udtrykke en masse, man får meget energi i et billede hvis man vælger at bruge komplementær farver. Komplementær farverne er hinandens modsætninger - Gul og lilla er komplementær farver, og blå og orange er komplementær farver. Altså de farver der er overfor hinanden på farvecirklen. Hvis man derimod gerne vil have et roligt billede skal man vælge at bruge nabofarverne, dermed bliver billedet mere roligt for øjnene. Der er de primære, sekundære og så er der selvfølgelig også de tertiære farver, som også kaldes jordfarver. Der findes mange flere begreber, og dette var kun nogle af dem. Alt i alt har farverne stor betydning for hvordan vi opfatter billederne.

Kan farver varme?

Farver omgiver os hver dag, men farver har en lagt større betydning for os end vi går og tror. Farver kan påvirke den måde vi opfatter ting, fx. kan et blåt rum få os til at fryse fordi blå er en kold farve. Hvorimod et rødt rum varmer os - bogstaveligt talt. Der er kolde og varme farver, og det er fordi at vores temperatur i kroppen ændrer sig efter hvilket farve lokale vi befinder os i. Så det er ikke kun hvordan vi opfatter farvene, det påvirker os rent fysisk. Farver kan indeles i mange forskelige kategorier, og der findes mange farvebegreber.

Vi skulle sidst i timen male et abstrakt billede, med brug af to farver jeg valgte hvid og gul. Hvid som er i samme kategori som sort, og som er de akrome farver. De er altså ikke med på farvecirklen. Gul som er en af primær farverne. Da jeg syntes mit billede blev en smule kedelig, valgte jeg at lav en streg yderst i lys rosa.

Skal kunst give svar eller stille spørgsmål?

Billedkunst i gymnasiet er noget helt andet end man forestiller sig - Man sammenligner altid, alting med andre ting som vi har prøvet før. I dette tilfælde; billedkunst i folkeskolen. Billedkunst i folkeskolen, var da man i tredje klasse sad ved de små borde i billedkunstlokalet sammen med de andre elever fra klassen. Man tegnede, malede og lavede andre kreative ting, kun fantasien satte grænser. Der var ingen bestemte mål for undervisningen, og man så det som en fritime, da læreren heller vidste meget engagement.

Da vi trådte ind i billedkunst i gymnasiet, forventede man selvfølgelig det samme. At man skulle sidde og male - dog med en smule mere teknik og viden. Sådan var det ikke! Billedkunst i gymnasiet startede anderledes, vi fik en introduktion til faget, og mere viden om en måske kommende eksamen. Læreren var klart mere engageret end i folkeskolen, og man skal have en helt masse viden om de forskellige perioder, kunstarter og teknikker. Vi lavede fx. en opgave hvor vi skulle prøve at sætte nogle forskellige kunstværker i rækkefølge, efter hvilken tid de var lavet i. I starten lød opgaven helt umulig, men da vi så på kunstværkerne blev opgaven klart mere overskuelig. I gruppen vidste vi en del mere end vi havde troet. Vi endte ud med alle rigtige. 

Kunst er mange ting, og det er helt forskelligt hvordan man opfatter kunst. "Skal kunst give svar, eller stille spørgsmål?" Sådan lød et spørgsmål fra vores lærer. I gammel tid lavede man tit afspejlinger  af Jesus eller Jomfru Maria, der var ikke noget at være i tvivl om. I Danmarks guldalder tid, blev der tit malet portrætter, landskaber og billeder af dyr, mennesker i forsamlinger. Der er ingen tvivl om hvad der foregår på billedet, og billederne sætter ikke de helt store spørgsmålstegn. Derimod hvis man kigger på kunsten i dag, kan se en stor forskel. Michael Kvium som eksempel, der er ingen svar til hans malerier, man kan ikke med 100% sikkerhed sige hvad billederne forestiller. Så skal kunst give svar, eller stille spørgsmål er helt op til det enkelte individ.