Perspektiv - renæssancen og middelalderen

Vi havde også om perspektiv, og om hvordan perspektiv giver mere dybde i et billede. Centralperspektiv og lineærperspektiv er to måder at lave perspektiv på. I centralperspektiv er forsvindings punktet placeret lige midt i billedet og i normal øjenhøjde. Centralperspektiv skaber ro, da de er meget velafbalanceret og symmetriske. Lineærperspektiv er hvor linjerne løber parallelt hen mod forsvindingspunktet. Man bruger det typisk hvis man skal tegne en kasse eller et rum med vægge loft og gulv.
I middelalderen bruger man ikke så meget perspektiv i billeder og malerier. Her malede man bare 'fladt' der er ikke nogen dybde i billederne, og mennesker og dyr er flade.
I renæssancen laver man et stort skift man, man begynder at arbejde mere med dybde. På de fleste billeder kan man se hvordan objekterne går mod forsvindingspunktet. Der bliver også meget mere status ved at være kunstener. Der er pludselig folk der kan få penge for at male portrætter, og ens navn bliver måske kendt hvis man er dygtig nok.

Vi fik til opgave at lave en perspektiv tegning, på et vindue med malertape. Vores tegning er en meget lineærtegning da vi har lavet en slags kasse, og linjerne går parallelt med hinanden mod forsvindingspunktet.