Gaudi

Gaudi var en kendt spansk arkitekt, især kendt for sit ufærdige katedral 'Sagrada Familia' beliggende i Barcelona. Kirkebyggeriet byggede han på i løbet af hele hans liv, Han overtog byggeriet efter en anden, og på daværende tidspunkt stod kun krypten færdig. Gaudi var meget gotisk inspireret, og inspireret af de naturlige former.han var meget inspireret af mange perioder, lidt historicisme, modernisme og jugendstil. Derfor kan han være svær at putte i kasse. Han gjorde meget brug af geometri og naturformer. Han synes matematikken var ideel, men da han synes at naturen var pænere, blev matematikken lagt lidt til side. Gaudi ville lave høje tårne, og en søjleskov dog uden stræbepiller (krykker). Han var meget religiøs anlagt, og lavede i kirken et højt tårn i centrum af kirken som skulle symbolisere Jesus. Fire omliggende tårne. Gaudi prøvede at skabe noget nyt og personligt.

Gaudi mestrede matematik godt, og hans ideer var gode. Han mente dog at naturens geometri er pænere end matematikkens. Derfor brugte han ikke matematikken som han ellers godt kunne, men prøvede i stedet at udføre naturens. Han havde en metode, hvor han hang sandposer op i snore, for at fremstille sine figurer.

Dette skaber naturlige former, og matematikken udgår lidt. Paraboloiden var meget brugt af Gaudi, men også svær at udføre. 

Gaudi levede i sin kirke og blev meget indelukket på sine sene dage. Han fik dog aldrig gjort sin kendte kirke færdig, hvilket han godt vidste. Han tegninger blev lavet færdige, og der bygges stadig på kirken. 

Mit eksamens værk

Uge 14 - opdatering

Mit værk er stadig ikke helt færdig men det nærmer sig, og rapporten og værket skal afleveres i næste uge. Der skulle besvares nogle spørgsmål, som jeg har gjort herunder i en sammenhængende tekst. 

Mit værk indeholder en blå baby, og et blåt kranie derved forholder værket sig til det overordnede tema, blå. Værkets ide er, at det skal være en tableau vivant af Michael Kviums værk ”so simple”. Værket minder meget om Michael Kviums maleri, og det gør det fordi jeg synes at Kvium laver nogle fine malerier, og han har været mit fokuspunkt i rapporten. Kvium laver mange deforme mennesker, og vil gerne vise mennesket fra en ’monster’ vinkel. I dette maleri har han ikke lavet noget deformhed ved babyen, hvilket jeg heller ikke har. Det giver en god menning, at der ikke er blevet lavet noget deformt ved babyen, da babyen/fosteret lige er kommet til verden, eller snart kommer, og derfor ikke er blevet påvirket af noget. Det er en baby der skal til at forme sig til den verden, den bliver født ind i.

Jeg har givet mit værk flere symboler, og valgt at lave en skulptur/installationsværk frem for et maleri. Mit værk skulle gerne lettere, få beskueren til at forstå budskabet. Da Michael Kviums værk kan være indviklet at fortolke. Gennem de 2 blå nuancer som værket indeholder, giver værket noget modsætning, da den lyse farve giver babyen noget godhed, nyt og livsglæde. Den mørke farve på kraniet giver en trist, uhyggelig og en dødsstemning iforhold til, at den mørke blå farve er på kraniet.

Hvis jeg skal kigge på værket med helt nye øjne, hvilket er lidt svært da jeg selv har haft en ide til det hele fra starten af, synes jeg at der er mange symboler at kigge på. Der er få elementer i værket, hvilket gør det meget simpelt, men hvis man kigger på de enkelte elementer er der mange symboler. Jeg synes lyskæden giver en god effekt til værket, og giver lidt ekstra som hvis der ingen lyskæde var.

Jeg har lavet 3 skitser hvor jeg har valgt to fra. Den første jeg lavede var med en rød navlestreng, blå baby, og et kranie. Jeg synes værket gav for lidt, og der blev ikke indført så meget blåt, hvilket er overemnet. Derfor ville jeg have nogle flere symboler ind i værket, og det gjorde jeg ved at indføre lyskæden, som kan ses på skitse 2. Kraniet blev også malet blåt i en anden nuance, da det gav mere farvespil og som modsætning til den lyseblå baby. Den sidste skitse har jeg puttet flere symboler på, og det er sket på kraniet, ved at jeg har malet glorie og flammer på kraniet. Det giver flere symboler til døden, og kan relatere tilbage til Kvium som var meget religiøs, og derfor kan man fortolke til paradis og djævlen.

Mit værk er meget eksperimenterende, og det hører ikke under en bestemt isme. Det kan dog udelukkes at mit værk er traditionelt og klassisk, jeg har leget lidt med de forskellige udtryks former, og derfor kan man kalde mit værk eksperimenterende.  Jeg har ikke ladet mig inspirere fra de andre praktiske opgaver vi har lavet i billedkunst. Det der kommer tættest på vores voksfigurer, da der er lidt skulpturelt over mit værk. 
Jeg er generelt meget tilfreds med mit værk, især mit kranie. Det krævede dog også en masse tid og tålmodighed. Der er ikke noget ved værket jeg ønsker anderledes, jeg synes det hele har forløbet sig godt.  

Uge 13 - opdatering

I denne uges lektioner, har jeg fået lavet min rapport nogen lunde færdig, og jeg har påbegyndt mit værk. Babyen er blevet malet blå, og rapport mangler kun de sidste små rettelser og justeringer. Værket skal laves færdig, og rapporten skal gennemgås inden jeg er færdig. Der er ikke så mange flere oplysninger, da jeg har arbejdet meget på rapporten, og præsentationen af Kvium.

Blues projekt - uge 11

Efter en AT-uge er vi igen begyndt på eksamens projektet. I dagens lektioner er jeg blevet færdig med min analyse, og er stadig igang med resten af rapporten for at fyldestgøre det, rapporten skal indeholde. Jeg har endnu ikke påbegyndt mit værk, men ideen er fastlagt. En tableau vivant skal laves af Michael Kviums værk: "So simple". Ideen vil jeg få til at passe til vores emne som jo er blues, ved at male babyen blå og kraniet også. Istedet for den røde navlestreng vil jeg tilsætte en lyskæde, for at skabe noget symbolik. Lyskæden vil få værket til at være lidt installationsværk, dog uden helt at være det for hvis stikke rives ud er der stadig meget værk over det.
Værket skal lægge sig meget op af Michael Kviums, men dog have lidt mere klart symbolik.

Arkitektur - find et rum

Jeg har fundet et godt sted på min skole. Det er i auditoriet stedet er godt fordi, der er højt til loftet og en masse luft i rummet. Det giver en god effekt for rummet, at der er godt med plads. Lys indfaldet er også godt, da der kommer lys ind forneden i rummet. Farverne på væggene giver en varm følelse, og giver rummet lidt hygge fordi det er en varm farve. Rummet går skråt nedad, og er firkantet, en trappe i begge sider nedad. Størrelsen er god, og indholdet er godt placeret, i forhold til rummets størrelse og form. De lange borde med klap-ned-stole til, som giver en god effekt og en god plads når der ikke er nogle der udfylder bordene. Lyset har en naturlig indgang, og giver et godt lys til hele rummet, der er ikke brug for så meget kunstig lys i rummet.

Der er god plads til alle elever, når rummet fyldes ud.

Blues projekt - uge 9

Det er blevet tid til at lave vores kommende eksamens projekt. Temaet til projektet er blues, hvor farven blå skal indgå som hovedelement i vores projekt. Projektet består af et valgt værk af en kunstner, og et værk lavet af os selv. Det skal til sidst ende ud i en rapport der indeholder en analyse af værket og en præsentation af kunstneren. Rapporten skal også indeholde billeder og tekst om processen bag.

Derfor kommer der nu en opdatering på hvad timen i uge 9 er blevet brugt på.
Jeg startede ud med at finde det værk, jeg vil bruge som det værk der skal analyseres. Værket hedder "So simple" af Michael Kvium (1995) Værket er jeg gået i gang med skal analyseres, samt en præsentation af kunstneren skal laves færdig.

Mit eget værk er jeg stadig ved at tænke over. Mine overvejelser går på at ende op med at lave en tableau vivant af værket og fortolke det lidt. Værket skal selvfølgelig indeholde dette blå element, og derfor mangler jeg stadig at lave en masse overvejelser omkring hele forløbet omkring mit værk.

Kirstin

Kirstin er et værk lavet ud fra en sang om en pige Kirstin. Værket skulle laves som i middelalderen, og derfor ikke have perspektiv men en masse symbolik. Billedet fortæller en historie i de mange rum, og indelingen er meget typisk for tidsperioden. 

Billedet er lavet ud fra denne ramme, der skulle bestå af minimum 5 rum. Historien om Kirstin udspiller sig over de 5 rum, og resten af billedet bestå af mønster og andre små rum. Der er ingen dybde i billedet, eller skygger som gør at billedet lever op til middelalderens "krav". 

Analyse af voksfigur

Tidligere lavede vi monstre i sort ostevoks. De skal nu analyseres ved hjælp af en analysemodel, vi har fået givet.

Monstret er idealistisk, da vi har en snært af noget ideelt men ikke det er ikke helt realistisk. Monstret er lavet i sort ostevoks, som er blevet formet i hænderne. Det giver skulpturen en lidt blank overflade, men får også monstret til at se meget massivt/tungt ud. Den sorte farve komplimentere monstret godt, da det understøtter det uhyggelige. Monstret er oprejst og hovedaksen ligger primært i ansigtet af monstret. Andre vigtige linjer på skulpturen, er vingerne som står skråt ud fra kroppen, og de små horn ud fra hovedet. Disse linjer gør skulpturen meget symmetrisk, da der er symmetri i disse linjer. Symmetrien gør også monstret meget roligt, der er ikke den store dynamik eller bevægelse i monstret.

Monstret er underlegemsstørrelse, det er et lille monster stående på en lille træklods betrukket med sort ostevoks. Skulpturen er lille i forhold til beskueren, og har kun en primær synsvinkel. Den primære synsvinkel er fronten på monstret, det er her der er fest detaljer, og det beskueren skal nærstudere mest. Man skal dog hele vejen rundt om figuren, for at få alle detaljer med. Soklen skulpturen står på understøtter monstret, da monstret står stille og bliver udstillet på dette lille piedestal.

For at se de nærme detaljer, skal man helt tæt på skulpturen for at se ridserne i ostevoksen. Dette giver noget realistisk, og lidt blødhed i det hårde materiale.

Fra skønhed til grimhed

Det er en evig diskussion om hvad der er grimt og hvad der er skønt. Derfor kan det være svært at skelne mellem hvad der er grimt, og hvad der er skønt. Jeg synes ikke der er noget behov for at have krav til, hvornår noget er blevet grimt. Det må være op til det enkelte individ, at bestemme hvad der er grimt og hvad der er skønt.

Kunst er en meget individuel størrelse, og derfor kan jeg ikke som person bestemme hvad der skal være grimt, og hvad der skal være pænt. Kunst skal skabe nogle følelser, og det er hvad kunstnerne i sidste ende håber på at kunne gøre. Hvis en kunstner med vilje har valgt at lave et ’grimt’ maleri, er det måske fordi han/hun i sidste ende gerne vil have at tilskueren, skal blive forarget.

Der er selvfølgelig også forskel på hvor kunsten skal betragtes. Typisk er et billede i kirken som eks. Ikke noget der skal skabe de helt store følelser. Det er der typisk for at fortælle en historie, og ikke for at skabe foragt hos tilskueren. Derimod et kunstværk i gadebilledet, kunne godt være et billede der skulle skabe nogle voldsomme følelser, for at skabe noget debat eller omtale.

Hvis vi kigger på et værk som dette, er det klart et værk der er skabt, for at sætte nogle følelser i gang. Om det er forargelse eller forundring, det er lige meget. Det at man får en reaktion af at kigge på værket, er det kunstneren gerne vil opnå.

Claus Carstensen: Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik, 1986. Assemblage; blandede materialer, 180,0 x 114,5 x 20,0. Kunsten, Aalborg 

Den uhyggelige dal

Den uhyggelige dal er et fænomen der måske kan forklare, hvorfor vi som mennesker bliver skræmt at klovne, robotter og andre menneskelignende ting. Dalen er et sted vi følelsesmæssigt falder ned i, hvis vi møder noget der ligner et menneske men ikke er det. Jo mere menneskelignende desto mere uhyggeligt. Hvorfor dette sker kan ikke helt forklares, og der kan ikke findes nogle regler for hvor og hvornår dette sker. 

Artiklens teori kan kobles sammen med vores monstermanualer. De kan kobles sammen på den måde at mange af de ting jeg synes et monster skal indeholde, er også det er opfattes uhyggeligt i den uhyggelige dal.