Fra skønhed til grimhed

Det er en evig diskussion om hvad der er grimt og hvad der er skønt. Derfor kan det være svært at skelne mellem hvad der er grimt, og hvad der er skønt. Jeg synes ikke der er noget behov for at have krav til, hvornår noget er blevet grimt. Det må være op til det enkelte individ, at bestemme hvad der er grimt og hvad der er skønt.

Kunst er en meget individuel størrelse, og derfor kan jeg ikke som person bestemme hvad der skal være grimt, og hvad der skal være pænt. Kunst skal skabe nogle følelser, og det er hvad kunstnerne i sidste ende håber på at kunne gøre. Hvis en kunstner med vilje har valgt at lave et ’grimt’ maleri, er det måske fordi han/hun i sidste ende gerne vil have at tilskueren, skal blive forarget.

Der er selvfølgelig også forskel på hvor kunsten skal betragtes. Typisk er et billede i kirken som eks. Ikke noget der skal skabe de helt store følelser. Det er der typisk for at fortælle en historie, og ikke for at skabe foragt hos tilskueren. Derimod et kunstværk i gadebilledet, kunne godt være et billede der skulle skabe nogle voldsomme følelser, for at skabe noget debat eller omtale.

Hvis vi kigger på et værk som dette, er det klart et værk der er skabt, for at sætte nogle følelser i gang. Om det er forargelse eller forundring, det er lige meget. Det at man får en reaktion af at kigge på værket, er det kunstneren gerne vil opnå.

Claus Carstensen: Ni bidrag til kritikken af den økonomiske og selvopfyldende æstetik, 1986. Assemblage; blandede materialer, 180,0 x 114,5 x 20,0. Kunsten, Aalborg