ARoS artikel

ARoS Aarhus Kunstmuseum er et kendt kunstmuseum placeret i Århus. ARoS har dog været undervejs længe. Museet startede som Aarhus Kunstmuseum tilbage i 1858, hvor det var meningen at det ’almene’ folk skulle komme som publikum og blive mere oplyst og dannede. Aarhus Kunstmuseum flyttede derefter til et større hus i forbindelse med Universitetet. Da museet blev ved med at vokse sig større, tænkte man tilbage i 1980, at museet skulle have sin helt egen bygning ikke i forlængelse af hverken Universitet, musik huset eller noget andet, det skulle være en bygning for sig selv.
I 2004 blev det ARoS, vi kender i dag, åbnet. ARoS indeholder både nationale og internationale værker, det store udvalg tiltrækker også det nationale og det internationale publikum.

Arkitekturen på ARoS betegnes typisk meget internationalt pga. af sine hvide buede vægge. Arkitekturen er et værk i sig selv. I midten af bygningen har de en stor trappe, som skal føre publikummet, fra etage til etage i selvvalgt rækkefølge. Det er en af de ARoS har haft stor vægt på at publikummet selv skal bestemme rækkefølgen for oplevelsen af værkerne, der skal ikke være en bestemt rute.  Det første års tid var der ikke sat skilte op, af samme grund. Der skulle ikke være en bestem rute man skulle følge. Da det ikke helt fungerede uden skilte, da folk blev mere forvirret af det, satte man ligeså stille skilte op til toiletter, billetkøb, garderobe osv.

Da vi besøgte ARoS d. 5 november var der udstilling med Monet. Derfor har jeg valgt at fortælle lidt om det værk af Monet som hedder ’Åkander’. Maleriet forestiller åkander i en sø eller lign. Vandet er blikstille og åkanderne flyder, med blomsterne blomster. Billedet er meget fredfyldt, og det er også en af grundene til at billede faldt i øjnene på os, da vi gik rundt på udstillingen. 



Boy er en af kendetegnene for ARoS, hvilken har været meningen helt fra start. Han blev købt til museet, for at folk havde noget at huske ARoS på. Han er lavet af kunstneren Ron Mueck, og forestiller en dreng siddende i hug. Boy er en kæmpe figur der er 4,5 meter høj, og vejer 500 kg. Kunstneren har først lavet en ler model af Boy, som har taget 8 måneder at lave. Derefter blev Boy støbt i fuld figur i glasuld.
Boy kan fortolkes på mange måder, alt efter hvilken vinkel man ser ham fra. Boy har mange ansigtsudtryk, alt efter fra vinkel man ser ham. Bagfra ser han meget sammenkrympet ud og bange, da han skjuler sin mund. Hvis man kommer ind under ham, og man kan se hans mund, er der et ile skjult smil gemt.

Han er meget realistisk, og detaljeret. Hvert enkelt hår er sat på, og rynker på albuerne, for ham til at fremstå som en rigtig dreng. Boy er et meget fuldført værk, og har fået meget opmærksomhed fra alverdens lande.

Regnbuen på ARoS er et meget iøjnefaldende værk, og som er en af de ting der kendetegner ARoS. Det er et rum der skaber et overblik over Århus by. Det er et rum der nærmest udvisker grænserne, mellem indenfor og udenfor. I regnbuen er man selv en del af værket, man træder ind i det. Regnbuen er et sanseværk, og man sætter de fleste sanser i gang ved at bevæge sig igennem regnbuen. Der lyder et ekko i regnbuen hver gang man går, og farverne ændres for hver anden meter man går. Regnbuen kan også symbolisere noget inden for kristendommen og Nordisk mytologi. Regnbuen kan symbolisere skabelsens pragttegn, inden for kristendommen og Nordisk mytologi, og et ønske om noget. 

Romantikken 1800-1850

"Det gode, det sande, og det skønne" Det var idealerne for perioden romantikken. Her gjaldt det om at få den håndgribelige verden ind i billederne. Malerierne skulle være så realistiske som mulig, og helst vise den skønneste side af Danmark. Der var kærlighed til fædrelandet, og nationen blev samlet.
Kunstnerne begyndte at blive anerkendt for deres værker, og begyndte at tjene penge på det. Kunstnerne blev alle uddannede i København, og alle blev næsten undervidst af Eggersberg som i dag er meget kendt for romantikkens billeder, også kaldet guldalderen.

De fleste billeder fra romantikken viser Danmark fra den flotteste side, og det er typisk naturen den afsåpejler. Billederne blev dog ikke nødvendigvis malet udenfor. Der blev, om sommeren, lavet skitser af planter, dyr og andre ting, om vinteren rykkede malerne så indenfor, og satte skitserne sammen til malerier. Lundbye er en anden meget kendt guldalder maler.

I guldalderen begyndte man at arbejde mere med perspektiv. Der blev arbejdet meget med farve-, overlapning- og størrelses perspektiv, så det hele blev mere realistisk end billederne i middelalderen.

Middelalder kunst 700-1050

Middelalderens kunst er malet på en flad overflade. Der er ingen skygger, fordi de er flade, og de brugte ikke nogle former for perspektiv. Billederne er typisk meget symbolske, det er ikke så meget billedet der fortæller en historie, men mere indholdet. Værkerne er typisk meget religiøse, og ar en religiøs baggrund  eller noget der referere til religion. Malerierne eller værkerne er typisk lavet på en væg, bogside, et tapet eller ligende. Man skulle kunne se kunsten alle steder, og man havde ikke plads til at hænge malerier op. Kunst blev gjort til en hverdagsting, så man kunne finde kunsten alle steder.

Billedernes skabere blev der ikke lagt mærke til, de blev set som håndværkere. Deres eneste job var at lave billederne, så billederne kunne oplyse almindelige mennesker om biblens fortællinger. På værkerne er der typisk guld i baggrunden, det skulle symbolisere den evige guddommelige himmel.

Værkerne er typisk inddelt i rammer, som man også kan se på ovenstående billede. De er delt ind som en altertavle, og igen der bruger man det meget religiøse. Derfor var billederne også tit i kirker, klostre og andre religiøse steder. i de mange rum (rammer) foregår en handling, de forskellige billeder i de forskellige rammer fortæller en historie. Dem der typisk bliver fortalt om i disse historier er Jomfru Maria, Jesus eller ligende religiøse figurer. 

Praktisk opgave med farveperspektiv

Billedkunsttimens praktiske element var at vi selv skulle prøve at male et billede med farveperspektiv Vi skulle vælge en farve som vi ville bruge, derefter skulle vi blande den op med hvid, så vi fik en masse forskellige nuancer af farven. Jeg startede med at vælge en blå farve, og blandede den op med en masse hvid, så jeg fik denne helt lyse pastel blå farve. Den blev min baggrund. Derefter kom jeg flere og flere lag på, hvor jeg blandede mindre og mindre hvid i min blå farve. Sådan blev jeg ved indtil jeg synes jeg havde nok perspektiv i mit maleri. Jeg prøvede at få det til at ligne bjerge, hvilket jeg synes lykkedes ret godt.

Jeg nåede ikke at blive helt færdig med mit værk, da jeg mangler en helt mørk farve til at fuldende værket. Jeg mangler også at male min kant på maleriet helt sort, da det rammer billedet godt ind. Når man laver farveperspektiv, skal man for hvert lag lave farven mørkere og  mørkere.  

Anne Sofie underviser igen

I den sidste billekunsttime, havde vi igen Anne Sofie. Vi gik igen i dybden med hvordan man analysere billeder. Vi havde mere igen om perspektiv, denne gang havde vi om farveperspektiv. Farveperspektiv er er hvor man bruger farverne til at skabe perspektiv.

På dette billede kan man se hvordan farveperspektiv anvendes. Man starter med lys farve som baggrund. Derefter lade man farven være lidt mere koncentreret. Og sådan bliver man ved, til man har fået lavet i dette eksempel et bjerglandskab. Farven man bruger skaber skal være den samme i hele maleriet, man kommer mindre og mindre hvid i, jo flere lag man får. Til allersidst tegner man fx et træ, i den mørke farve, så har man fået skabt en masse perspektiv i billedet ved brug af farver. 

Praktisk opgave

Vi skulle selv være kreative og prøve at lave et værk af Lawrence Weiner. Vi fik en tekst hvor der stod en beskrivelse, som vi skulle følge. Lene og jeg lavede billedet til venstre, mens to andre fra holdet lavede billedet til højre.

 De to billeder har det tilfælles at de er lavet ud fra den samme beskrivelse. Billedet skulle også have haft samme størrelse, men vi havde ikke papir der ar store nok. De adskiller sig fra hinanden. da de ikke har samme mønster, Der er få elementer der er de samme, men helheden er ikke. De er forskellige fordi det er to forskellige mennesker der har tænkt forskelligt.
Lene og jeg har haft vores ide til hvordan værket ville ende ud, og Aji og Katrine har haft deres ide til hvordan de synes deres værk skulle ende ud. Jeg synes vores værk endte ud som det skulle, der er derfor ingenting jeg har lyst til at ændre.

Konceptuel kunst

I den sidste billedkunsttime, havde vi om en ny kunstart: Konceptuel kunst. Det er en kunstat hvor slev værket ligger i ideen bag værket. Altså det er ikke maleriet eller skulpturen der er værket. Det er manualen eller ideen bag. Jeg synes det er interessant form for kunst, men også lidt mærkeligt. Man er vant til at det fx er maleriet der er kunstværket, det er det ikke i denne form for kunst. Det var en sjov tilgangsmåde, man skulle læse sig frem til værket. I starten forstod jeg det ikke helt, men det hele gav meget mere mening efter vi hade fået lidt viden om emnet. Jeg ved ikke om jeg synes dette er en form for kunst, da kunst nok altid for mig har været et objekt man har kunnet kigge på. Det er ny måde at skulle tænke værkerne på. Det sjove ved denne form for kunst er at man selv kan udføre værket. Jeg kunne også vælge at udføre værket, det er bare ikke mig der er kunstneren bag. Kunstneren bag værket er stadig ham/hende, der hr lavet manualen til værket. 

Ro eller kaos

I timen d. 09/09 fik vi også den praktiske opgave, at vi selv skulle prøve at udtrykke følelse, ved hjælp af abstrakt ekspressionisme. Det var en del sværere end man skulle tro. Man er nød til at gøre sig en del tanker om hvilke farver man vil bruge og former. De to billede har det til fælles at de begge to skal udtrykke en følelse. De adskiller sig så også på den måde at de ikke udtrykker den samme følelse, og former og farver. Den røde har meget markante streger, fordi jeg trykkede oliekridtet hårdere på papiret. Med dette billede prøvede jeg først at skabe noget med kærlighed ved hjælp af de røde farver og cirkler. Jeg synes dog ikke at billedet blev som jeg ønskede, så derfor besluttede jeg mig for at lave et stort kryds over det hele, og lave nogle sorte cirkler. Billedet skulle gerne udtrykke ulykkelig kærlighed, og kaos.

På det andet billede er der mere rolige farver og knap så mange markante linjer. På dette billede prøvede jeg at udtrykke en mere afslappet følelse – noget i retningen af følelsen af ro. 

Abstrakt ekspressionisme - hvad er det?

Abstrakt ekspressionisme er en kunst art, hvor billeder er abstrakte og skal udtrykke en følelse. Jeg synes abstrakt ekspressionisme er fascinerende, da der ligger en følelse bag og en historie kunsteneren prøver at udtrykke. Jeg ved ikke om jeg synes det er en kunstart der rører mig, men synes den er interessant.  I timen så vi en masse forskellige billeder, uden at vide noget om dem. Det sætter tankerne i gang, og man prøver at forklare sig selv hvad motivet skal forestille. Det er dog en smule vigtig at vide lidt om kunstarten, for der er en hel del teknikker og en del historie bag. Hvis man skal forstå maleriets historie, synes jeg det er vigtigt at vide noget om hvordan kunsteneren har tænkt, hvordan billedet skal opleves. På den måde bliver det en del lettere, hvad kunsteneren gerne vil sige til beskueren, og hvad vi skal se efter i billedet, og hvordan vi skal se billedet. 

Vi skulle selv gå ind og lave et abstrakt ekspressionistisk billede på jacksonpollock.org, hvor man bruger den samme metode som Jackson Pollock. 

Perspektiv - renæssancen og middelalderen

Vi havde også om perspektiv, og om hvordan perspektiv giver mere dybde i et billede. Centralperspektiv og lineærperspektiv er to måder at lave perspektiv på. I centralperspektiv er forsvindings punktet placeret lige midt i billedet og i normal øjenhøjde. Centralperspektiv skaber ro, da de er meget velafbalanceret og symmetriske. Lineærperspektiv er hvor linjerne løber parallelt hen mod forsvindingspunktet. Man bruger det typisk hvis man skal tegne en kasse eller et rum med vægge loft og gulv.
I middelalderen bruger man ikke så meget perspektiv i billeder og malerier. Her malede man bare 'fladt' der er ikke nogen dybde i billederne, og mennesker og dyr er flade.
I renæssancen laver man et stort skift man, man begynder at arbejde mere med dybde. På de fleste billeder kan man se hvordan objekterne går mod forsvindingspunktet. Der bliver også meget mere status ved at være kunstener. Der er pludselig folk der kan få penge for at male portrætter, og ens navn bliver måske kendt hvis man er dygtig nok.

Vi fik til opgave at lave en perspektiv tegning, på et vindue med malertape. Vores tegning er en meget lineærtegning da vi har lavet en slags kasse, og linjerne går parallelt med hinanden mod forsvindingspunktet.

Symbolik

I onsdagens billedkunsttime arbejdede vi med symbolik. Hvordan man ved nogle billeder kan fortolke dem ved hjælp af symbolik ordbog. Det er dog langt fra alle billeder! Det er mest ved billeder som har et religiøst afbildning, hvor der er størst chance for at man kan bruge symbolik ordbogen.

Vi arbejdede videre med billedanalyse, hvor vi arbejdede med form/betydnings analyse. Hvor vi fik til opgave at lave en form- og betydningsanalyse. Som vist her.

Farvecirklen

Farvecirklen er basis for alle farver. De tre primær farver kan laves om til alle farver. I Cirklen har vi inderst de tre primære farver. De primære farver er grundfarverne, og ud fra dem kan man blande alle slags farver - undtagen de akrome farver som ligger uden for farvecirklen. Uden om dem er de tre sekundær farver. Så man starter inderst og blander så får man de ydre farver.

Farver kan være med til at udtrykke en masse, man får meget energi i et billede hvis man vælger at bruge komplementær farver. Komplementær farverne er hinandens modsætninger - Gul og lilla er komplementær farver, og blå og orange er komplementær farver. Altså de farver der er overfor hinanden på farvecirklen. Hvis man derimod gerne vil have et roligt billede skal man vælge at bruge nabofarverne, dermed bliver billedet mere roligt for øjnene. Der er de primære, sekundære og så er der selvfølgelig også de tertiære farver, som også kaldes jordfarver. Der findes mange flere begreber, og dette var kun nogle af dem. Alt i alt har farverne stor betydning for hvordan vi opfatter billederne.

Kan farver varme?

Farver omgiver os hver dag, men farver har en lagt større betydning for os end vi går og tror. Farver kan påvirke den måde vi opfatter ting, fx. kan et blåt rum få os til at fryse fordi blå er en kold farve. Hvorimod et rødt rum varmer os - bogstaveligt talt. Der er kolde og varme farver, og det er fordi at vores temperatur i kroppen ændrer sig efter hvilket farve lokale vi befinder os i. Så det er ikke kun hvordan vi opfatter farvene, det påvirker os rent fysisk. Farver kan indeles i mange forskelige kategorier, og der findes mange farvebegreber.

Vi skulle sidst i timen male et abstrakt billede, med brug af to farver jeg valgte hvid og gul. Hvid som er i samme kategori som sort, og som er de akrome farver. De er altså ikke med på farvecirklen. Gul som er en af primær farverne. Da jeg syntes mit billede blev en smule kedelig, valgte jeg at lav en streg yderst i lys rosa.

Skal kunst give svar eller stille spørgsmål?

Billedkunst i gymnasiet er noget helt andet end man forestiller sig - Man sammenligner altid, alting med andre ting som vi har prøvet før. I dette tilfælde; billedkunst i folkeskolen. Billedkunst i folkeskolen, var da man i tredje klasse sad ved de små borde i billedkunstlokalet sammen med de andre elever fra klassen. Man tegnede, malede og lavede andre kreative ting, kun fantasien satte grænser. Der var ingen bestemte mål for undervisningen, og man så det som en fritime, da læreren heller vidste meget engagement.

Da vi trådte ind i billedkunst i gymnasiet, forventede man selvfølgelig det samme. At man skulle sidde og male - dog med en smule mere teknik og viden. Sådan var det ikke! Billedkunst i gymnasiet startede anderledes, vi fik en introduktion til faget, og mere viden om en måske kommende eksamen. Læreren var klart mere engageret end i folkeskolen, og man skal have en helt masse viden om de forskellige perioder, kunstarter og teknikker. Vi lavede fx. en opgave hvor vi skulle prøve at sætte nogle forskellige kunstværker i rækkefølge, efter hvilken tid de var lavet i. I starten lød opgaven helt umulig, men da vi så på kunstværkerne blev opgaven klart mere overskuelig. I gruppen vidste vi en del mere end vi havde troet. Vi endte ud med alle rigtige. 

Kunst er mange ting, og det er helt forskelligt hvordan man opfatter kunst. "Skal kunst give svar, eller stille spørgsmål?" Sådan lød et spørgsmål fra vores lærer. I gammel tid lavede man tit afspejlinger  af Jesus eller Jomfru Maria, der var ikke noget at være i tvivl om. I Danmarks guldalder tid, blev der tit malet portrætter, landskaber og billeder af dyr, mennesker i forsamlinger. Der er ingen tvivl om hvad der foregår på billedet, og billederne sætter ikke de helt store spørgsmålstegn. Derimod hvis man kigger på kunsten i dag, kan se en stor forskel. Michael Kvium som eksempel, der er ingen svar til hans malerier, man kan ikke med 100% sikkerhed sige hvad billederne forestiller. Så skal kunst give svar, eller stille spørgsmål er helt op til det enkelte individ.